Farvel til glamping, goddag til camping

Glamping, Gården på bakken, Bæredygtig ferie, bålsted

Efter mange overvejelser har vi i 2024 valgt at lukke ned for glamping og sælge vores glampingtelt. Vi har ellers nydt de glampinggæster, vi har haft, men vi kunne mærke, at interessen var dalende, og vi har ikke opnået det ønskede antal bookinger.

Derudover er der et stort praktisk arbejde med at opsætte et glampingtelt og indrette både det, og de udendørs faciliteter tilknyttet teltet.

Bedre faciliteter til campinggæster

Vi har i et par år haft åben for, at man kan booke en “plet græs” via Campspace. Her kan man selv medbringe sit telt, sin autocamper, camplet, campingvogn, eller hvad man nu camperer i.

Efter vi har lukke ned for glamping, kan vi nu tilbyde flere faciliteter til campinggæsterne. Fx kan vores fattigmands-hot tub bruges af alle gæster, ligesom bålstedet med tilhørende kogegrej også er tilgængeligt for alle.

Når man camperer hos os, vælger man stort set selv det sted, man vil campere – der er selvfølgelig lidt større fleksibilitet for dem, der har telt med, i forhold til dem, der fx har en campingvogn, som skal være tættere på noget strøm.

Vi håber på at få en masse glade campinggæster fremover!

Spiller De golf?

Står golf højt på ønskelisten, når der skal planlægges ferie eller en weekendtur, er Gården på bakken et godt udgangspunkt. Gården på bakken ligger nemlig midt mellem tre golfbaner på Sydsjælland, og du kan nå alle tre golfbaner på under 20 minutter.

Alle tre golfklubber har en 18 hullers bane og en 6 hullers par-3 bane, så der er gode muligheder for, at alle kan få en god dag på golfbanen uanset niveau.

Rønnede Golf Klub

Rønnede Gold Klub råder over en stor 18 hullers bane i et udfordrende terræn, der kan tilfredsstille selv den mest kræsne spiller.

Adresse: Symbiosen 2, 4683 Rønnede

Sydsjællands Golfklub

Sydsjællands Golfklub ligger i Mogenstrups bakkede terræn ved Mogenstrup Å, hvor der sagtens kan findes udfordringer for alle.

Adresse: Præstø Landvej 39, 4700 Næstved

Næstved Golfbane

Næstved Golfbane er Danmarks måske smukkest beliggende golfbane med udsigt over Karrebæk Fjord.

Adresse: Karrebækvej 461, 4700 Næstved