Her på gården har vi to hunde, tre katte, tre voksne grise og nogle smågrise, 9 høns og en hane.

Grisene
I 2021 har vi startet projektet Holme-Olstrup Fællesgrise, hvor vi har inviteret naboer til at være sammen om at opdrætte nogle grise. Vi er fælles om den daglige pasning af grisene, og når det bliver slagtetid til efteråret, får man hver en halv eller en hel grise, alt efter hvad man har betalt for.
De første par år har vi købt grisene om foråret og slagtet dem i efteråret, efter de har gået og hygget sig på marken i sommerhalvåret. Men nu vil vi gerne selv lave smågrise, så derfor har avlssøer, Miss Piggy og Soleima, og ornen Uffe, som forhåbentlig vil forsyne os med en masse dejlige smågrise de næste mange år.
Grisene går i en dobbelt indhegning med stødtråd på den inderste del. Vi anbefaler derfor, at børn ikke går alene rundt i nærheden af indhegningen. Men vi tager jer gerne med ud til grisene – så kan I både få lov at fodre dem og klappe dem.
Hønsene
Vores fire fritgående høns fik vi i maj 2020. De har et stort, hjemmebygget hønsehus, og en dejlig, stor hønsegård. Tidligere har de været fritgående – altså uden indhegning – men da vi to år i træk har haft besøg af ræven, har vi desværre set os nødsaget til at holde hønsene i lukket indhegning. Og for at holde ræven ude er der stødtråde på ydersiden af hønsegården, så man skal passe på, man ikke kommer for tæt på!
Vi har primært høns af racen Hvid sort/columbia Sussex, og så har vi enkelte af racen Isa Brown, som lægger en masse æg.

Hundene
Flora og Trine er mor og datter. Flora er fra december 2017 og er en blanding af bl.a. Formel 1 Labrador, Boxer og Engelsk Bulldog. Og Trine er en blanding af Flora og ren Boxer.
I november 2020 fødte Flora otte(!) søde hundehvalpe – fem tæver og tre hanner. Vi ville gerne selv beholde en af tæverne, og da Trine var den eneste af tæverne, der var tigerstribet og altså ikke lignede Flora, valgte vi at beholde hende. Resten af hvalpene blev solgt og bor spredt ud over hele landet, bl.a. i Nordjylland, på Als, i Odense og Gørlev.
Flora og Trine er to glade hunde, som elsker, når der kommer gæster og meget gerne vil lege med dem. Vi går til træning hver uge med hundene, så de er godt opdraget – og de fleste af vores gæster ender med at blive ret glade for dem.


Mød dyrene
Går I selv med tanker om at få jer nogle høns eller grise på hobbyplan, er I velkomne til komme forbi og se vores dyr, og hvordan vi holder dem. Vi er ikke eksperter, men vi deler meget gerne ud af vores erfaringer. Send os en mail på kontakt@gaardenpaabakken.dk, hvis I har lyst til at komme forbi.
Et døgn med dyr
Kommer I langvejs fra, eller har I bare lyst til at lære livet med dyr bedre at kende, så tilbyder vi ”Et døgn med dyr” med ankomst hver fredag eller lørdag i sommerhalvåret.
Et døgn med dyr inkluderer overnatning i et af vores værelser, hjemmelavet morgenmad med æg fra vores egne høns og mulighed for at komme med, når vi ser til dyrene både morgen og aften.
Pris: 650 kr. pr. voksen, børn under 12 år ½ pris.
Lyder det interessant, så skriv til os på kontakt@gaardenpaabakken.dk.
