En stille måned

sne, januar, gården på bakken

Januar er en stille måned. Decembers juletravlhed er overstået, og der er tid til langsommme dage. Det er koldt udenfor, og jorden er frossen, så der er ikke så meget at give sig til. Selvfølgelig skal dyrene stadig passes, dem må man ikke forsømme, selvom man mest af alt har lyst til at blive indenfor i varmen.

Lige nu er jorden dækket af sne, og hønsene tøver, når jeg lukker dem ud om morgenen. Jorden er jo hvid og ikke grøn og brun, som den plejer. Det kan umuligt være sikkert at træde ud på det der. I går måtte jeg skubbe den ene af vores høns ud. Hun ville bare ikke ud. Men hun havde heller ikke været ude dagen før, så det var altså nødvendigt, hvis hun ikke skulle dø af sult eller tørst. Høns er ellers ret hårdføre. De kan sagtens tåle hård frost. Bare de kan gå i læ for blæst, og de har vand og mad.

Vand er den største udfordring, når det er frostvejr, som det er i øjeblikket. Til hønsene har vi en elektrisk vandvarmer, som kan holde vandet frostfrit. Den fungerer godt, men den nat, hvor det frøs 10 grader, der kunne den ikke klare det. Vandet tøede heldigvis op i løbet af dagen, som det blev lidt varmere i vejret. Det er værre med grisene, for der kan vi ikke have samme anordning. Så der må vi fylde vandkanderne med varmt vand fra hanen, og så koger vi vand i en elkedel til supplement. Nogle af de rigtigt kolde dage, er vandet frosset til mellem fodringerne, andre dage er det bare blevet til grødis, så grisene trods alt stadig kunne få noget ud af det.

Her i slutningen af januar er klokken stadig over 8, inden det bliver lyst, så jeg har ikke så travlt med at komme ud til dyrene om morgenen. Det giver tid til dejligt langsomme morgener med morgenkaffen, hvor jeg kan sidde og strikke lidt på en trøje, inden jeg for alvor skal i gang med dagen.

Som sagt er januar en stille måned, men lige om lidt kommer februar, og foråret kommer tættere på. Jeg skal i gang med at forspire til køkkenhaven og drivhuset, og vi skal have slagtet grisene fra det kuld, vi fik sent sidste år. Så bliver der nok at se til, med at pakke kød, salte og ryge, så vi har kød, pålæg og pølser til hele året.

Men lige nu nyder jeg, at det stadig er januar og stille, og jeg tager mig lige en kop kaffe til, inden dagen for alvor går i gang.

Hvordan kom vi hertil?

Gården på bakken; køkkenhaven; bondegårdsferie

Jeg vil gerne fortælle mere om livet på gården. Men inden jeg fortæller, hvor vi er nu, og hvad vi går rundt og laver, vil jeg gerne fortælle, hvordan det hele startede.

Alex og jeg mødte hinanden i januar 2018. Jeg boede i et lille rækkehus i Næstved, og Alex var lige flyttet tilbage på gården, som han havde købt med sin ekskone og hendes forældre i 2005. De ejede gården i fællesskab, og forældrene havde boet her, indtil Alex købte dem ud i 2017 og nu ejede gården alene.

I 2019 flyttede jeg ind, og så begyndte det at tage fart. Vi har godt 2 hektar jord, og det meste var bare græsmark, som en lokal nabo kom og slog til høslæt. Men jeg kunne ikke have, at vi havde så meget jord og brugte det til så lidt.

Køkkenhave: gården på bakken; selvforsyning

Billedet her er fra den dag, jeg flyttede ind i marts 2019. Jeg står ude ved min nyanlagte køkkenhave – som knap nok var en køkkenhave på det tidspunkt, men snarere en plet jord, som Alex have fræset for mig.

I foråret 2020 tilbragte vi som så mange andre rigtig meget tid hjemme. Og det førte en masse projekter med sig. Først fik vi høns, og så skulle der jo bygges et hønsehus. Da det stod færdig, købte jeg et drivhus. Det er nemt nok at købe et drivhus, og det er forholdsvis nemt at sætte det op. Men der var en del forberedelse, for først skulle er graves græstørv af, sættes fundament – som både skal være i vinkel og i vatter – der skulle lægges grus ud, som skulle stampes helt hårdt og plant, og så lagde Alex det fineste gulv i drivhuset at kasserede mursten i sildebensmønster.

Senere på året begyndte ideen om at få grise at spire i hovedet på mig, og Alex var med på den. Så han gik i gang med at sætte hegn op på marken efter alle kunstens regler til grisefold. Det tog det meste af efteråret og vinteren, og slutningen af marts flyttede de første grise ind på gården.

Samtidig med alt det her begyndte vi at plante træer ude på marken. Nogle af de første træer, vi plantede, var nogle birketræer, vi havde hentet på en grund i nærheden, der havde stået urørt i flere år, og der var begyndt at skyde små træer op rundt omkring. Vi plantede også æbletræer og andre frugttræer, og i 2021 søgte vi første gang om træer og buske gennem “Plant for vildtet”, hvor man kan købe hjemmehørende træer til bl.a. læhegn. Her fik vi 200 træer og buske af fire forskellige arter, som vi plantede rundt omkring på grunden. Her i 2025 er de første træer endelig ved at være så store, at man begynder at kunne fornemme, hvordan det engang kommer til at se ud, når træerne er vokset til.

I løbet af de sidste par år har vi arbejdet videre på at blive selvforsynende. Det er nok noget, man aldrig kommer i mål med, og der er hele tiden noget der ændrer sig. Det kan være men sadler om pga. af nye ideer eller nye interesser, eller der er noget, der går galt, eller det er bare ikke så udbytterigt, som man havde forestillet sig.

Vi står aldrig stille, og vi udvikler os hele tiden. Og nu vil jeg gå ud i køkkenhaven igen og luge lidt, inden det bliver regnvejr.

Godt nytår!

2021 lakker mod enden – og hvilket år det har været! Vores første år med bondegårdsferie, B&B og glamping er gået over al forventning. Vi har haft vores første sæson med frilandsgrise, og vi har ruget vores første kyllinger ud – og slagtet de fleste af dem.

Gennem Airbnb har vi haft 143 nætter booket, og det er vi rigtig godt tilfredse med. Vi har helt klart haft mest travlt i sommerferien, mens der har været noget stille de sidste to måneder af året. Vi har haft mange rigtig gode gæster, som vi har nydt at have besøg af. Og vi håber, I vil komme igen en anden gang. I 2022 åbner vi op for glamping allerede i påsken. Vi håber på en lang sæson med lækkert vejr og en summen af liv omkring teltet.

På marken har vi i efteråret plantet 125 træer og buske, som skal være med til at give mere læ for vinden og føde for vildtet. En del af træerne har vi plantet omkring glampingpladsen, så der med tiden vil være mere privatliv omkring teltet og mere læ ved bålstedet. Den mere langsigtede plan med træerne er også, at det vil blive mere spændende at gå tur på marken, både for os selv, vores hunde og selvfølgelig vores gæster.

Vores frilandsgrise, som vi havde som en del af Holme-Olstrup Fællesgrise, blev slagtet i starten af september, og derefter havde vi travlt med at partere grisene, lave hakket kød, rullepølse, spegepølse, leverpostej og meget mere. Det er simpelthen den bedste luksus at spise kød fra glade grise, der har gået og rodet i jorden ude på vores helt egen mark. Vi skal selvfølgelig have grise på marken igen til sommer, og Holme-Olstrup Fællesgrise tager en tur mere i 2022.

Grisene er ikke de eneste husdyr, vi har på gården. I løbet af året har vi fået 14 kyllinger. Fire af kyllingerne, Hanne og Sorte fra første kuld og Anne-Marie og Benedicte fra andet kuld, bor sammen med to af de “gamle” høns, Lotte og Margrethe, i hønsegården. Hanen Herman fra den første kuld kyllinger er flyttet ind hos naboerne, og resten af de kyllinger, vi har opdrættet i år – ja, dem har vi slagtet, så vi også har lækkert kyllingekød fra glade fritgående kyllinger.

Vi fortsætter vores rejse mod det bæredygtige liv i 2022, for det er en sand fornøjelse at sætte tænderne i kød fra dyr, der er opdrættet på egen mark, og som man ved, har haft en godt liv; at grave sine egne kartofler, gulerødder og jordskokker op af jorden, hente tomaterne og agurkerne i eget drivhus, plukke hjemmedyrket persille til aftensmaden og lave syltetøj af solbær fra haven.

Vi glæder os til at dele vores hjem og levevis med jer og fortælle mere om livet på Gården på bakken i 2022.

GODT NYTÅR!

Violas kyllinger

Det er efterhånden to uger siden, vi kunne høre de første små pip under Viola, og vi fik fem søde kyllinger. De første par dage var det svært at få lov til at se kyllingerne, men nu er de begyndt at komme udenfor, og de løber rundt – og flyver! – og det er så hyggeligt at se på.

Det er svært at se på billedet, men alle fem kyllinger er der faktisk. De to gule og den sorte er Kochin, og de to brune er Sussex. Det næste, der bliver spændende at finde ud af, er, hvor mange haner og høner der er.

Som sagt kom der kun fem kyllinger ud af de 12 rugeæg, vi havde købt, og vi ville faktisk gerne have nogle flere kyllinger. Så da Margrethe havde lagt sig skruk, mens Viola stadig lå og rugede, fandt vi nogle rugeæg at lægge under Margrethe. Denne gang købte vi Barnevelder-æg. Barnevelder er ligesom vores andre høns en stor race, og deres fjerdragt er superflot. Og om 10 dage kommer der forhåbentlig endnu flere søde og sjove kyllinger til flokken.

PS. Går I med tanker om at få høns, er I velkomne til at se, hvordan vi har vores høns, og høre, hvilke erfaringer vi har gjort os med at have høns. Se mere under Mød dyrene.

Kyllinger på vej!

Vi går og venter spændt – og utålmodigt – i disse dage. Viola har lagt sig skruk og har fået hele 12 æg at ruge på. Vi har ikke nogen hane, så jeg søgte på DBA og fandt et sted i nærheden, hvor de solgte rugeæg fra Porcelænsfarvet Sussex. Hende, der solgte æggene, havde dog ikke 10 Sussex-æg, som vi gerne vil have, så jeg fik også lige fire Kochin-æg med til at supplere op med – de sidste to som kompensation. Således blev 10 æg til 12. Men jeg har også hørt fra andre hønseejere, at man nemt kommer til at få for mange høns 😂

Billedet her er fra en af de første dage, Viola lå skruk. Der lå en i en af de redekasser, de andre høns også gerne lægger æg i. Vi (dvs. Alex) har siden da bygget en kyllingeafdeling i hønsehuset, hvor hun kan ligge i fred, hvor hvor kyllingerne skal bo sammen med hende de første par uger.

D. 25. maj har hun ligget på dem i 21 dage, så der håber vi at høre en massen pippen under hende. Fortsættelse følger…