Det er forår, og det betyder masser af liv på gården.
For knap to måneder siden fik vores so Soleima syv skønne smågrise, som nu er blevet så store, at de fræser rundt på folden og danner støvskyer bag sig. Tre af smågrisene skal snart flytte hjemmefra til vores faste aftagere på Egegården, hvor de tre grise skal vokse sig store og lækre.
Det er altid vemodigt at skulle af med nogle smågrise, men vi kan glæde os over, at det får det bedste liv på Egegården, hvor de uden tvivl vil blive godt forkælede. Derudover kan vi glæde os til, at vores sopolt Miss Piggy venter sit første kuld om en måneds tid. Og så får vi igen en masse nuttede smågrise til gården.
I hønsehuset ligger vores høne Iben og ruger på nogle æg. Hvor mange kyllinger der kommer ud af det, ved vi ikke, for det er første gang, vi skal have kyllinger fra vores hane Hans, som vi fik i vinters. Men der skal nok komme nogle dunede nuttetheder ud af det.
Og ellers bruger vi meget tid i køkkenhaven og på marken. I år vil vi skrue op for grøntsagsproduktionen, så der bliver forspiret på livet løs, og Alex har sat en masse kartofler i jorden. Vores håb er, både at vi bliver mere selvforsynende, og at vi får produceret så meget, at vi kan sælge overskuddet i vores lille vejbod.
Vi krydser fingrer for, at det lykkes, og at det kommer til at spire og gro som aldrig før her på gården.
Jeg vil gerne fortælle mere om livet på gården. Men inden jeg fortæller, hvor vi er nu, og hvad vi går rundt og laver, vil jeg gerne fortælle, hvordan det hele startede.
Alex og jeg mødte hinanden i januar 2018. Jeg boede i et lille rækkehus i Næstved, og Alex var lige flyttet tilbage på gården, som han havde købt med sin ekskone og hendes forældre i 2005. De ejede gården i fællesskab, og forældrene havde boet her, indtil Alex købte dem ud i 2017 og nu ejede gården alene.
I 2019 flyttede jeg ind, og så begyndte det at tage fart. Vi har godt 2 hektar jord, og det meste var bare græsmark, som en lokal nabo kom og slog til høslæt. Men jeg kunne ikke have, at vi havde så meget jord og brugte det til så lidt.
Billedet her er fra den dag, jeg flyttede ind i marts 2019. Jeg står ude ved min nyanlagte køkkenhave – som knap nok var en køkkenhave på det tidspunkt, men snarere en plet jord, som Alex have fræset for mig.
I foråret 2020 tilbragte vi som så mange andre rigtig meget tid hjemme. Og det førte en masse projekter med sig. Først fik vi høns, og så skulle der jo bygges et hønsehus. Da det stod færdig, købte jeg et drivhus. Det er nemt nok at købe et drivhus, og det er forholdsvis nemt at sætte det op. Men der var en del forberedelse, for først skulle er graves græstørv af, sættes fundament – som både skal være i vinkel og i vatter – der skulle lægges grus ud, som skulle stampes helt hårdt og plant, og så lagde Alex det fineste gulv i drivhuset at kasserede mursten i sildebensmønster.
Senere på året begyndte ideen om at få grise at spire i hovedet på mig, og Alex var med på den. Så han gik i gang med at sætte hegn op på marken efter alle kunstens regler til grisefold. Det tog det meste af efteråret og vinteren, og slutningen af marts flyttede de første grise ind på gården.
Samtidig med alt det her begyndte vi at plante træer ude på marken. Nogle af de første træer, vi plantede, var nogle birketræer, vi havde hentet på en grund i nærheden, der havde stået urørt i flere år, og der var begyndt at skyde små træer op rundt omkring. Vi plantede også æbletræer og andre frugttræer, og i 2021 søgte vi første gang om træer og buske gennem “Plant for vildtet”, hvor man kan købe hjemmehørende træer til bl.a. læhegn. Her fik vi 200 træer og buske af fire forskellige arter, som vi plantede rundt omkring på grunden. Her i 2025 er de første træer endelig ved at være så store, at man begynder at kunne fornemme, hvordan det engang kommer til at se ud, når træerne er vokset til.
I løbet af de sidste par år har vi arbejdet videre på at blive selvforsynende. Det er nok noget, man aldrig kommer i mål med, og der er hele tiden noget der ændrer sig. Det kan være men sadler om pga. af nye ideer eller nye interesser, eller der er noget, der går galt, eller det er bare ikke så udbytterigt, som man havde forestillet sig.
Vi står aldrig stille, og vi udvikler os hele tiden. Og nu vil jeg gå ud i køkkenhaven igen og luge lidt, inden det bliver regnvejr.
2021 lakker mod enden – og hvilket år det har været! Vores første år med bondegårdsferie, B&B og glamping er gået over al forventning. Vi har haft vores første sæson med frilandsgrise, og vi har ruget vores første kyllinger ud – og slagtet de fleste af dem.
Gennem Airbnb har vi haft 143 nætter booket, og det er vi rigtig godt tilfredse med. Vi har helt klart haft mest travlt i sommerferien, mens der har været noget stille de sidste to måneder af året. Vi har haft mange rigtig gode gæster, som vi har nydt at have besøg af. Og vi håber, I vil komme igen en anden gang. I 2022 åbner vi op for glamping allerede i påsken. Vi håber på en lang sæson med lækkert vejr og en summen af liv omkring teltet.
På marken har vi i efteråret plantet 125 træer og buske, som skal være med til at give mere læ for vinden og føde for vildtet. En del af træerne har vi plantet omkring glampingpladsen, så der med tiden vil være mere privatliv omkring teltet og mere læ ved bålstedet. Den mere langsigtede plan med træerne er også, at det vil blive mere spændende at gå tur på marken, både for os selv, vores hunde og selvfølgelig vores gæster.
Vores frilandsgrise, som vi havde som en del af Holme-Olstrup Fællesgrise, blev slagtet i starten af september, og derefter havde vi travlt med at partere grisene, lave hakket kød, rullepølse, spegepølse, leverpostej og meget mere. Det er simpelthen den bedste luksus at spise kød fra glade grise, der har gået og rodet i jorden ude på vores helt egen mark. Vi skal selvfølgelig have grise på marken igen til sommer, og Holme-Olstrup Fællesgrise tager en tur mere i 2022.
Grisene er ikke de eneste husdyr, vi har på gården. I løbet af året har vi fået 14 kyllinger. Fire af kyllingerne, Hanne og Sorte fra første kuld og Anne-Marie og Benedicte fra andet kuld, bor sammen med to af de “gamle” høns, Lotte og Margrethe, i hønsegården. Hanen Herman fra den første kuld kyllinger er flyttet ind hos naboerne, og resten af de kyllinger, vi har opdrættet i år – ja, dem har vi slagtet, så vi også har lækkert kyllingekød fra glade fritgående kyllinger.
Vi fortsætter vores rejse mod det bæredygtige liv i 2022, for det er en sand fornøjelse at sætte tænderne i kød fra dyr, der er opdrættet på egen mark, og som man ved, har haft en godt liv; at grave sine egne kartofler, gulerødder og jordskokker op af jorden, hente tomaterne og agurkerne i eget drivhus, plukke hjemmedyrket persille til aftensmaden og lave syltetøj af solbær fra haven.
Vi glæder os til at dele vores hjem og levevis med jer og fortælle mere om livet på Gården på bakken i 2022.
Der er gang i den i køkkenhaven for tiden. Det vil sige, det har der været i knap en måned nu, men afbrudt af dårligt vejr (blæst, sne og haglbyger!) er jeg først kommet rigtig i gang med at så i denne uge.
Kartoflerne er sat, løgene ligeså og porrer og gulerødder er sået. Nu går der så nogle uger – alt efter hvordan vejret arter sig – inden det er tid til at så kålene. Så jeg har travlt 🙂
Men det er der heller ikke noget at sige til, for køkkenhaven er blevet udvidet i år. Den er blevet næsten dobbelt så stor, så der er endnu mere plads til alle vores yndlingsgrøntsager.
Jeg glæder mig til at tage vores bondegårdsferiegæster med i køkkenhaven til sommer!
